1 Saaledes lod den Herre, Herre mig se et Syn: Og se, en Kurv med Sommerfrugt.
2 Og han sagde: Hvad ser du, Amos? og jeg sagde: En Kurv med Sommerfrugt; da sagde Herren til mig: Enden er kommen for mit Folk Israel, jeg vil ikke ydermere blive ved at skaane det.
3 Men Sangene i Paladset skulle blive til Hyl paa denne Dag, siger den Herre, Herre; der er mange dsde Kroppe, paa alle Steder har man kastet dem hen tys!
4 Hører dette, I, som hige efter den fattige og efter at gøre Ende paa de ringe i Landet;
5 idet I sige: Naar vil Nymaanen gaa forbi, for at vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, for at vi kunne lade op for Kornforraadet; at vi kunne gøre Efaen liden, og Sekelen stor og forvende Vægtskaalene med Svig?
6 at vi kunne købe de ringe for Penge og den fattige formedelst et Par Sko, og at vi kunne sælge Affald af Korn?
7 Herren har svoret ved Jakobs Stolthed: Alle deres Gerninger vil jeg ikke glemme evindelig.
8 Skal ikke for dette Jorden ryste; saa at hver, som bor derpaa, sørger, og den helt haver sig som Floden, drives hid og did og sænker sig som Ægyptens Flod?
9 Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, Herre, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag.
10 Og jeg vil omvende eders Fester til Sorg og alle eders Sange til Klagemaal og bringe Sæk om alle Lænder og gøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give Sorg eder som over en eneste Søn, og det sidste der skal være som en bitter Dag.
11 Se, de Dage komme, siger den Herre, Herre, da jeg vil sende Hunger i Landet, ikke hunger efter Brød og ikke Tørst efter Vand, men efter at høre Herrens Ord.
12 Og de skulle vanke hid og did, fra Hav indtil Hav og fra Norden og indtil Østen; de skulle løbe omkring for at søge efter Herrens Ord, og de skulle ikke finde det.
13 Faa denne Dag skulle de dejlige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
14 de, som sværge ved Samarias Skyld, og sige: Saa sandt din Gud lever, Dan! og saa sandt Beersabas Skik bestaar! Og de skulle falde og ikke rejse sig mere. |
