1 Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.
2 Dine Tænder, ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.
3 Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er lifiig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4 Din Hals er som Davids raarn bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.
5 Dine to Bryster ere ligesom to unge Rantvillinger, som græsse iblandt Lillier.
6 Indtil nagens Lilftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.
7 Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.
8 Med mig, o Brud fra Libanon med mig fra Libanon skal du komme; du skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.
9 Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.
10 Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kæerlighed og Duften af dine. Salver fremfor alle vellugtende Urter.
11 Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.
12 Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.
13 Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;
14 Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;
15 en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!
16 Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter! |
