1 Halleluja! Min Sjæl! lov Herren !
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
4 Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
5 Salig ere den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver, de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
8 Herren høner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
9 Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
10 Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja! |
