1 Een, som bor i den Højestes Skjul, Almægtiges Skygge.
2 Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som fryver om Dagen,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
9 Thi du, Herre ! er min Tillid; den Højeste har du gjort til din Bolig.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt:
11 Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
13 paa Løve og øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
14 Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
15 Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og, herliggøre ham.
16 Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse." |
