1 Til Sangmesteren; en Psalme af David,
2 der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
4 To mig vel af min Misgerning og rens mig fra min Synd;
5 thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
6 Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, voere ren, naar du dømmer.
7 See, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
8 Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
9 Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
11 Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
12 Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
13 Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
14 Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
18 Thi du har ikke Lyst til Slagoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
19 Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke fortabte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter. |
