1 Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2 thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3 Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4 og forlyst dig i Herren, saa skal han blive dig dit Hjertes Begæring.
5 Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6 Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som Øver Underfundighed.
8 Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9 Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt pari hans Sted, da er han borte.
11 Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12 Den ubudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13 Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14 De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fselde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15 Deres Sværd skal I, komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16 Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17 Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18 Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19 De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes
20 i Hungers Dage de ugudelige skulle omkomme, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsundne, i Røg forsvundne.
21 En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22 Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24 Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25 Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27 Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28 Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige; de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29 De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30 En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte hans Trin skulle ikke glide.
32 En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34 Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35 Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36 Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37 TagVare paa ja, den retsindige, og se hen til den oprigtige; thi Fredens Mand har en Fremtid.
38 Men Overtrædere skulle Ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
39 Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham. |
