1 Til Sangmesteren til Skeminith; en Psalme - af David.
2 Frels, Herre ! thi de fromme ere borte: thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et andet Hjerte tale de.
4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
6 For de elendiges ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
8 Du, Herre ! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn. |
