1 Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 Holder du dette for Ret - du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud -
3 at du siger: Hvad gavner det dig hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand. |
